Ladies Mud Race

Velkommen til 2020 udgaven af Ladies Mud som i 2017 blev afviklet for første gang i Odense med stor succes. Løbet har dannet grobund for, at vi her i Odense kan byde velkommen den 19. september 2020 kl. 09:00 til et løb, der kommer til at påvirke alle dine sanser.

Der skal kravles og klatres, løbes og svømmes (vades). Du bliver med garanti godt træt og brugt, da ruten byder på udfordrende forhindringerne, men også lavet så man med en rimelig form burde kunne fuldføre dem. .

Vi løber i det skønne området omkring Dyrup, Bellinge og Højme. Men lad dig ikke narre af skønheden. Området er ujævnt og gemmer på naturlige overraskelser. Har naturen ikke udfordringer nok, har vi selv lavet forhindringer, så du med garanti får brugt hele kroppen. Du vil komme igennem krat, sø og sump med leret klistret til kroppen. Alle dine sanser vil komme i arbejde. Lugten af det klamme mudder, smagen af søvand, vabler på hænderne og musklernes udmattelse.

Læs mere på om løbet på vores undersider

Stævnepladsen

På stævnepladsen vil der være underholdning og mulighed for at købe vådt og tørt.

Tag bare familien med, der vil være flere publikumsvenlige områder langs ruten.