Generel Information

Tid og Sted:
Lørdag d. 22. september 2018 kl. 09.30

Stævnepladsen ligger Tranehøjen 4, 5250 Odense SV.
Distance
7 kilometer trailløb, der løbes i blandet terræn og off. stier Dette løb er særdeles egnet til førstegangsløbere, men vil med sikkerhed også udfordre mere rutinerede løbere.
En god form er altid brugbar
Der skal kravles og klatres, løbes og svømmes (vades). Du bliver med garanti godt træt og brugt, da ruten og forhindringerne er rimelig hårde, men også lavet så man med en rimelig form burde kunne fuldføre dem. Vi har fokus på at give en god oplevelse, hvor alle sanser og muskler bruges.
Adgangskrav

Du skal være fyldt 16 år og være en rigtig Ladie (kvinde) for at kunne deltage i Ladies Mud Race.
Hvis du vil deltage i afterparty skal du være fyldt 18 år.
Vi gør opmærksom på, at du deltager i løbet på eget ansvar!

Løbetøj
Sørg for løbesko med en god terrængående sål – fx en trail‐sko. Dertil kan lange løbetights og langærmet trøje anbefales. Er du klar på noget mere sjov og ballade, så kom i udklædning – vi belønner dagens bedste udklædning(er). Har du sarte hænder, medbring et par tætsiddende arbejdshandsker. Og husk nu lige at snøre løbeskoene rigtigt godt, hvis du vil undgå at skoen bliver siddende i mudder.
Parkering
Kommer du i bil, er det muligt at parkere på vejene op til FKS-hallen og anmærkede p-områder, men VIS HENSYN til beboerne, så de kan komme frem og tilbage. Er du fra lokalområdet opfordrer vi dig til at tage bybussen eller cyklen og parkere cyklen ved FKS-hallen.
Udlevering af Racebag og startnummer
På Stævnepladsen finder du ”Informationen”, hvor du får udleveret racebag med dit startnummer. Racebag kan afhentes fra fredag d. 21. september i tidsrummet kl. 16‐18 og lørdag fra kl. 08.00.

Bagage

Opbevaring af Tasker

Du kan få opbevaret din bagage i HAL 2, hvor der er opsyn med bagagen igennem helle dagen. Husk at hente din bagage inden du forlader området. N.B. Kun lukkede tasker med navn og startnummer accepteres.

Mad & Drikke

Der er 1 stk. væskedepot på ruten, samt vand og frugt i målområdet.
Affald under løbet
Omkring væskedepotet kan man komme af med sit affald. Det er ikke tilladt at smide affald andre steder på ruten.

Startgrupper

Hver deltager får tildelt en startgruppe ved tilmeldingen. Hver startgruppe består af op til 50 deltagere. Grupperne starter med 3 minutters mellemrum. Når man tilmelder sig, kan man angive om man er sammen med et hold eller om der er specielle ønsker til startgruppe

Toiletter, bad og omklædning

I stævneområdet forefindes toiletter og badefaciliteter hvor du også kan klæde om. Vi appellere til, at alle er hurtige i badet.

Vælger du at tilmelde dig ”Wellness-pakken”, kan du have din bagage opbevaret i Hal 2 under løbet og derefter gå op i Svømmehallen for bad og forkælelse.

Vi anbefaler, at man kommer omklædt hjemmefra til løbet.

Tilskuer / Publikum

Vi vil gerne have, at folk kan se, hvordan det går dig i løbet. Derfor vil der flere steder være adgang for publikum. Publikum må dog ikke befinde sig på selve ruten. Publikumsområderne vil være afmærkede. På stævne pladsen vil der være oversigtskort over publikumsvenlige områder langs ruten.

Forsikring

Du skal sikre dig at din fritids/ulykkes forsikring dækker dig i forbindelse med uheld. Arrangørerne kan ikke gøres ansvarlige.

Præmier og bedste udklædning

Hvis du kommer i mål, er du allerede en vinder! Der er podiepræmier til hurtigste Mud
Ladie samt en masse lodtrækningspræmier. Præmierne overrækkes efter løbet. Vi belønner også dagens bedste udklædning.

Hvad får du for prisen

Tidtagning, Vand & Frugt, Mudder, Prale ret, Varmt Bad, Medalje, En på opleveren, Stroppetur på fælleden